
Overraskende melding fra præsident Rodrigo Duterte kan muligvis bane vej for datter ved filippinsk valg.
Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, vil trække sig fra politik. Det meddelte han lørdag. Dermed vil han ikke stille op som vicepræsident, når landet næste år går til valg. Det var ellers ventet, at han ville gøre netop det.
Den overraskende melding fra Duterte har givet liv til spekulationer om, at hans datter, Sara Duterte-Carpio, vil forsøge at blive valgt som hans efterfølger.
– Den overvældende holdning blandt filippinerne er, at jeg ikke opfylder kravene, og at det vil bryde med forfatningen og være en omgåelse af lovgivningen, siger Duterte.
– I dag meddeler jeg, at jeg trækker mig fra politik, fortsætter Rodrigo Duterte – dog uden at specificere, hvornår han trækker sig.
Duterte blev valgt til en seksårig periode som præsident i 2016. Forfatningen forbyder en præsident at stille op til en anden periode.
Læs nærmere på: Kristeligt Dagblad
Be the first to comment