Filippinsk vicepræs...
 
Del:
Notifications
Clear all

Filippinsk vicepræsident og mor til tre vil være præsident


Newsman
(@newsman)
Medlem Moderator
Tilmeldt: 4 måneder siden
Indlæg: 5
Topic starter  

Leni Robredo lover at bekæmpe den "gamle og rådne" politik under præsident Rodrigo Dutertes administration.

Filippinernes vicepræsident og oppositionsleder, Leni Robredo, stiller op til præsidentvalget næste år. Det meddeler hun torsdag.

Robredo lover i samme ombæring at gøre op med "det gamle og rådne" politiske system under den siddende præsident Rodrigo Dutertes administration. Dermed sætter Leni Robredo, der har været en udtalt kritiker af Dutertes kontroversielle narkokrig, en stopper for måneders spekulationer om, hvorvidt hun vil stille op.

I en tale torsdag beder hun filippinerne om at stå sammen med hende ved valget til maj næste år.

- Min beslutning kan ingen rokke ved. Vi er nødt til at frigøre os fra vores nuværende situation, siger hun til jubel og bifald fra sine tilhængere.

- Jeg vil kæmpe. Vi vil kæmpe. Jeg tilbyder mig selv som præsidentkandidat ved valget i 2022, tilføjer hun.

Den 56-årige mor til tre døtre fortæller videre, at hun er klar over, at udfordringen, der venter, er skræmmende. Men hun lover at lægge al sin energi og styrke i valgkampen.

- Vi vil besejre den gamle og rådne politik, siger hun.

Læs nærmere på: Helsingør Dagblad

Newsman @ Filippinerne Portalen
----------------------------------------------
Find også Filippinerne Portalen på:
Facebook - Youtube


Citer