Militærfly er styrtet ned på Filippinerne

Et filippinsk militærfly med mindst 92 mennesker om bord er styrtet ned i det sydlige Filippinerne søndag morgen dansk tid. Det oplyser landets forsvarsminister Delfin Lorenzana.

Mindst 17 personer meldes omkommet. Samtidig er mindst 40 mennesker blevet reddet ud af det brændende flyvrag, oplyser general Cirilito Sobejana til Reuters.

Flyet, der er af typen Lockheed C-130, forulykkede, da det forsøgte at lande på øen Jolo i regionen Sulu.

– Indtil videre er 40 kvæstede blevet reddet, og der er fundet 17 omkomne. Redningsaktionen og arbejdet med at bjærge lig fortsætter, siger forsvarsminister Delfin Lorenzana i en udtalelse.

Mange af de ombordværende har for nylig afsluttet en militær grunduddannelse og skulle indsættes på Jolo som led i en fælles militær indsats mod militante grupper i regionen.

Læs nærmere om ulykken på:

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*